Jeg hører altid P4, især Formiddag på 4'eren, Brødrene, Fredag på farten og Søndag i Farver. Jeg havde, for længe siden, sendt en mail til Søndag i Farver og ønsket mig at blive dyrepasser hos rovdyrene i Givskud Zoo. Pludselig blev jeg ringet op af programvært Lars Rohde, jeg ville få mit ønske opfyldt! Lidt ko-ordinering med Richard Østerballe fra Givskud Zoo og så skulle jeg møde den 10. marts kl. 08.00 i Givskud Zoo og være dyrepasser for en dag - hos løverne! FANTASTISK!!

Jeg mødte op og blev budt velkommen af Parkchef Kaj Rauff-Nielsen. Derefter blev jeg kørt ned til Javaaberne, hvor jeg mødte Christina og Christian, som passede løverne, deres sædvanlige dyrepasser Villy havde ferie. De var ved at forberede aftensmad til aberne, med hele flokken af Javaaber som interesserede tilskuere. 

Så skulle vi over til næsebjørnene og marsvinene og give dem morgenmad - det blev modtaget med stor begejstring.

Christina og jeg kørte så ned til ulveflokken, de skulle have deres morgenkyllinger. Ulve er meget sky dyr og ikke nær så skræmmende, som mange historier vil gøre dem til. En af dem kom dog så tæt på, at jeg kunne få taget et billede af den. Tænk, såvel Irsk Ulvehund som Chihuahua nedstammer fra disse pragtfulde dyr - også min egen Schæferhund Xigne.


Givskud Zoo3



Så kørte vi til den nye løvestald. Det var overvældende, bare at træde ind! Der er så mange sikkerheds-foranstaltninger omkring løverne. Inden man går ind, checkes om alle lamper over dørene er grønne - så er alle døre nemlig låst forsvarligt! Der er også et spejl, hvor man kan kontrollere et blindt hjørne, inden man går ind og selvfølgelig skal man låse sig ind igennem 2 døre. Der er store hængelåse på dørene: sorte på de låger, som adskiller de enkelte bure og RØDE på lågerne UD til gangen, det er smart. Lågerne fra stalden og ud til indhegningen åbnes manuelt, også af sikkerheds hensyn. 

Givskud Zoo 1

Givskud Zoo 1

Givskud Zoo2

Givskud Zoo2



Lugten af rovdyr var ikke til at tage fejl af, men den var ikke overvældende - løverne skulle jo idag spise for første gang i en uge, derfor har de tømt maverne og den store rengøring er først dagen efter fodring.

Løver ER STORE!! I den nye stald er der 16 løver. 1 hanløve og 15 hunner og store unger. De lå roligt, da vi trådte ind. Man har jo naturligvis rutiner, som løverne kender, derfor vidste de godt, at vi ikke lukkede dem ud med det samme. Først skal den udendørs indhegning checkes...indvendig fra! Løvernes dyrepasser tæller først løverne 2 gange inden indhegningen checkes. Den dyrepasser som checker indhegning, lukker også løverne ud - det er en god regel! Også i den "gamle" løvestald skulle der tælles løver. Man har Givskud 3 grupper løver, de 2 af grupperne med en hanløve som leder og den sidste gruppe består af unge hunløver.

Nå, Christina og jeg gik ud igennem bilslusen og ind i indhegningen. Jeg har været i Givskud Zoo måske 50 gange, men det var en MÆRKELIG oplevelse at GÅ rundt derinde. Jeg må indrømme, at jeg kiggede mig over skulderen nogen gange. Christina checkede at hegnet var intakt og målte, at strømmen i hegnet var ok... noget mere strøm end jeg har i mit hegn!

Givskud Zoo 1

Givskud Zoo 1


Også hegnet i "kravlegården", den indhegning, hvor man kan komme tæt på løver (ved den gamle stald) skulle checkes. Jeg må indrømme, jeg følte mig bedre tilpas, da jeg var kommet ud :-)

Så kørte vi op til kølehuset og skulle finde løvernes foder. I Givskud Zoo modtager man dyr, f.eks. kalve fra landmænd og heste, som er gamle eller skadede. Det er en meget fin og human måde for dyrene at komme herfra på. Foderdyrene bliver aflivet på stedet, opdager intet og bruges til et fornuftigt formål. Jeg har det rigtigt godt med den måde at få aflivet en kalv, ko eller hest på. Alternativet er f.eks. at sende heste  på en lang tur til et slagteri i udlandet eller kalve til opfedning - det har vi set rigtigt grimme eksempler på i TV! - og så sætter løverne meget pris på den slags foder, frisk kød er tæt på det naturlige for løver.

Denne dag skulle de dog have kød fra kølehuset. 1,5 hest og så en kalv til hanløven. Han skulle spise inde for sig selv. Hvis han bliver lukket ud med flokken, vil han jage de andre væk fra foderet, sådan foregår det i naturen. Her får han lidt foder for sig selv og bliver så lukket ud med flokken næste dag, når de har spist sig mætte.

Givskud Zoo 1



Kødet blev læsset på en traktor og Christian og jeg kørte ind i indhegningen igen. Vi fik kødet læsset af (jeg kiggede igen over min skulder et par gange...  :-)  ). 


Givskud Zoo2

Givskud Zoo 1 Givskud Zoo 1 Givskud Zoo 1
Givskud Zoo 1 Givskud Zoo 1 Givskud Zoo 1  Givskud Zoo2

Da jeg var tilbage i stalden og Christian kørt videre, blev 15 løver lukket ud, sikke et syn! De flokkedes om lågen og kastede sig ud til foderet. Christina lukkede forsvarligt efter dem og så kunne rengøringen begynde. Afførring og vådt savsmuld skulle ud, derfor skulle vi IND i boksene. Også her er der sikkerhedsprocedurer. Altid en tom, låst og lukket boks, imellem hanløven og den boks der gøres rent i, så har man 2 chancer for at komme ud...hvis han kommer igennem mellemdøren.
 
Så ankom Thomas. Thomas er journalist og skulle lave en lydkulisse til P4 til udsendelsen Søndag i Farver den 15.3., hvor jeg jo fik min drøm opfyldt. Det var sjovt og du kan høre indslaget her (MP3 fil). Jeg kan hilse og sige, at lyden er høj og skræmmende, når sådan en hanløve lige markerer, hvem der bestemmer. Man kan mærke rystelserne i betongulvet! 

Boksene er jo i sagens natur en del større, end dem jeg har i pensionen. Fornemmelsen af at være på den anden side af hegnet var MEGET speciel :-)

Givskud Zoo2


Så var vi færdige med løverne og Christina tog mig med over til næsehornene. Det er nogle fantastiske dyr! Vi kender jo nok alle mest Givskud Zoo for Brutalis, men de næsehorn jeg mødte, mindede i alt fald overhovedet ikke om ham.

Christina kunne fortælle, at et næsehorns hud faktisk er ligeså tyndt som vores! De kan sagtens mærke, når vi rører dem, og Givskud Zoo's næsehorn kunne i alt fald lide at blive klappet :-)

Vi så også kafferbøflerne, men dem klapper man ikke på!

 Givskud Zoo2  Givskud Zoo2  Givskud Zoo2  Givskud Zoo3


Så gik turen over til Samson og de andre gorillaer. Samson kender de fleste også fra TV og han er
lige så dejlig "live", som i TV. Sikke nogle kloge øjne! Min holdning til de store menneskeaber er, at jeg er sikker på, at de er længere i evolutionen end Homo Sabiens....

Givskud Zoo 1

Frokost blev indtaget sammen med dyrepasserne i Givskud Zoo og jeg fik en hyggelig sludder med Børge,
mest om hunde :-)

Meget apropos hunde, så tog Christina og jeg derefter over og fodrede ulvene. De fik en kalv, men vi så dem ikke. Selv ikke da vi gik ind i indhegningen til dem. Det er utrolig sky dyr, men hvor er de smukke!

Så var vi på besøg hos elefanterne, det var dejligt! Jeg fodrede dem med æbler og den ene brillierer ved at skulle have 2 æbler, hver gang den anden fik 1. Den ene stod med snablen over betonmuren og der er altså en strømtråd på elefantens side. Den åbner simpelthen munden over tråden, så kan den nå græsset på den anden side!

Givskud Zoo 1

Givskud Zoo 1

Givskud Zoo 1




Turen gik også omkring dyrene fra savannen: girafferne, gnuer (med den intelligens, de udviser, kan jeg godt forstå at mange bliver ædt af løver, men lyden de siger, som en motorsav, er sjov :-) ), Bongoerne havde kalve, de yndigste væsner, som mest består af ører :-)

Givskud Zoo 1


Dagen fløj simpelthen afsted! Pludselig skulle dyrene lægges i seng. Javaaberne blev - lidt under protest - lukket ind, men accepterede det, da de godt ved at der er "guf", når de kommer ind. Flamingoer, kapivarer, vikunjaer og nanduer skulle lukkes ind til aftensmaden.

Så var det løvernes tur. De er ikke altid så ivrige efter at komme ind den dag de har spist, derfor kører Christian ud til i en traktor. Så bliver de stille og roligt gelejdet ind, præcis som får. Imens var Christina og jeg inde i stalden for at tælle dem, så man er sikker på at alle kommer ind.
 

Givskud Zoo 1

Givskud Zoo 1


En enkelt hunløve insisterede på at tage resterne af den halve hest med ind og med lidt besvær, lykkedes det. Så blev de talt en gang til, stalden blev låst og min dag som dyrepasser var forbi. Jeg takkede af med Christina og Kaj - det havde været en pragtfuld dag og hele vejen hjem var jeg helt høj!

Hjemme ventede Camilla, hun ville SÅ gerne have været med, men man skal være 18 år for at få lov at komme ned som dyrepasser for en dag, så hun lyttede med STORE ører. Hun havde været lidt bekymret i løbet af dagen for, om jeg nu kom hjem igen :-) Camilla vil være dyrlæge, men har afvist at ville give sin mor rabat....

Mange, mange tak til Givskud Zoo, især Christina, for en DEJLIG, LÆRERIG og MEGET SPÆNDENDE dag! Og EN KÆMPE TAK til Lars Rohde fra P4, fordi du gav mig muligheden for at få opfyldt min drøm!

Jeg kan kun anbefale at besøge Givskud Zoo! Camilla og jeg har årskort og vi er der med GARANTI til
sæsonåbningen den 25. april 2009 !

Se mere fra Givskud Zoo her