Når du kommer hos Catmilla, plejede du først møde ham her:
Han hedder Gammelmis og var fast beboer hos os. I februar 2008 blev jeg
kontaktet af Dorte, som var henvist af Elaine på Aalborg Dyrehospital.
Dortes mor var blevet ramt af en blodprop og bare 2 dage senere, faldt hendes far,
brækkede hoften og kom også på hospitalet. Hvad skulle de nu stille op med
Gammelmis, en ca. 10 år gammel kat, som var midtpunkt i den lille familie?
Gammelmis skulle så være hos os, bare indtil Dortes forældre kom tilbage til deres hjem.
Desværre blev det sådan, at forældrene kom på plejehjem, og hvad så med Gammelmis?
Dorte og jeg blev enige om, at det bedste var at han blev hos os - og sådan blev det.
Nu havde vi en maskot og det var bare SÅ HYGGELIGT! Gammelmis boede i pensionen,
hvor han havde en seng i forrummet og så havde han en slags boks i den "gamle" afdeling ,
hvor han var, når en anden kat var ude på gangen.
Han var fuldstændig imun overfor hvæsende gæster og han havde faktisk en positiv effekt
på de øvrige gæster, fordi han var så rolig - som Torben sagde "han spreder god karma".
Hver morgen havde vi faste ritualer og et af dem var, at han skulle børstes grundigt, når jeg
var færdig med alle andre i pensionen. Det satte gang i blodomløbet og han ELSKEDE det!
For mig var det en stille stund i en - ind i mellem - stresset hverdag, så jeg nød det ligeså meget.
Lige da han kom, var han ikke meget for at snakke med andre end Lone.
Det ændrede sig!
Han syntes det var så fedt, når der kom nogen i pensionen.
Straks var han der, smed sig med benene i vejret og forsøgte at få
opmærksomhed og kæl - selv af børn, som i starten fik ham til at gemme sig.
Gammelmis havde gigt, vejede for meget og var lidt tyndhåret som gamle mennesker også kan
blive det, men med lidt smertestillende medicin hver dag, godt foder, kæl og børstning,
så havde han et rigtigt godt pensionistliv hos os.
Den 31. marts 2009 måtte vi sige farvel til Gammelmis. Den smertestillende medicin, som han
havde fået gennem mange år, havde til sidst ødelagt hans mave. Han begyndte at få blodig diarre og
uden medicinen, blev gigtsmertene tydelige, når han bevægede sig rundt. Men som den seje, gamle
fyr han var, sagde han ikke noget. Til sidst måtte jeg indse, at jeg var nødt til at sige farvel til ham.
Det var meget, meget hårdt for mig - han var jo MIN kat, selvom han stadig juridisk tilhørte
Dortes forældre. Jeg havde flere samtaler med Dorte, som talte med sin far, og vi blev enige om, at
Gammelmis skulle have fred - inden det blev uværdigt for ham.
Den sidste morgen i marts sad Gammelmis og jeg meget længe på gulvet i forrummet.
Han blev liggende hos mig og faldt i søvn. Jeg tror, han fornemmede, dagen
var anderledes. Jeg talte med ham, græd lidt og ønskede,
at jeg ikke havde været nødt til at skulle træffe denne svære beslutning -
men han var træt og klar til at komme afsted. Jeg havde gjort hans grav klar, på det sted i
haven, hvor han tilbragte mange timer, når vejret var godt. Han var selv ude og kigge på det,
og jeg er sikker på, at han godkendte det - på sin egen stille måde.
Anette, min dyrlæge, kom ud til os, og som altid lå Gammelmis klar indenfor,
så han, før alle andre, kunne se hvem der kom ind i pensionen.
Han vidste, at når håndklædet blev lagt ud på gulvet, så skulle der børstes,
så han lagde sig igen hos mig, som han havde gjort hver dag .
Han fik en sovesprøjte og opdagede aldrig, at han blev stukket igen,
hans hjerte stoppede omgående og han havde endelig fred og ingen smerter.
Det blev en hård dag at komme igennem, mange tårer blev grædt. Gammelmis blev
pakket ind i sit hæklede tæppe fra kurven i forrummet og blev lagt til hvile med sine
elskede børster. Camilla, Torben og jeg stod lidt, Camilla lagde blomster i graven og
så blev den dækket til. Vi plantede en Kattehalebusk på graven, den vil blomstre
og minde os om Gammelmis. Camilla satte Påskeliljer på, det var en smuk oplevelse,
som Gammelmis ville have nydt at sidde og se på, nysgerrig som han var :-)
Sommetider bruger man et helt liv på at lære nogen at kende,
andre gange elsker du nogen helt betingelsesløst efter kort tid -
Sådan var det med Gammelmis og mig, vi havde så kort tid sammen,
men han formåede fuldstændig at trampe ind i mit hjerte!
Hils dem alle på den anden side af Regnbuebroen,
de skal nok tage godt imod dig Gammelmis!
|
|
|
;)
;)