S*Silvernalle's Soduko - født 23.12.2005 - kastrat/ neuter
NFO ns 03 24 - bicolour sort silver spotted
Stamtavle
Udstillingsresultater
HCM testet:
13.02.2007 : Normal
Soduko er fra Katarina Berggren i Sverige som opdrætter under katterinavnet
Silvernalle's. Soduko minder meget i udtryk om vores egen killing, Maane og DET
udtryk, ville vi meget gerne kunne lave med nye linier.På sin første udstilling,
blot 8 dage efter ankomsten til Danmark, opførte Soduko sig, som om han aldrig
har lavet andet end at være udstillingskat.
Felis Danicas Jubilæumsudstilling var en 3-rings udstilling, CFA model. Dvs.
3 ringe/ dommere, skulle katten igennem...på samme dag. Det kræver sin
kat, men Soduko tog det i stiv arm og blev da også hos Flavia Capra belønnet
med en Nominering og blev nr. 5 af samtlige ca. 20 semilanghårskillinger.
1. Juli 2006 blev Soduko BIS - 6-10 mdr. (og BIV total) i Husum, Tyskland.
Soduko er far til 3 kuld, et hos os selv, et hos Troldpus og et med Lindskjalv's
Groa, der bor hos René og Maria.
Den 31.juli 2007 blev Soduko kastreret. Han var blevet alt, alt for tynd og
mistrivedes som fertil hankat. I løbet af efteråret forsøgte vi flere gange at
få Soduko integreret i flokken, men han er simpelthen en så opmærksomheds-
krævende kat, at han ikke kunne acceptere, at andre også skulle være her.
Han havde store problemer med at Rasputin fik opmærksomhed først, ved
fodring hver dag. Så gik Soduko ud i løbegården i haven og vrælede sin
frustration ud.
I første omgang var han inde sammen med sin datter Vaar. Hun var ikke så
gammel og det gik egentlig okay. Så forsøgte vi med Ydun, men det endte i
slagsmål, hvor der måtte en balje vand til for at skille parterne, bedre gik det
ikke med Jeppe. Vi forsøgte så med Lue. Lue er en meget venlig og lidt konflikt-
sky kat, han undgår al ballade og dukker hellere nakken.
Det gik okay til en dag, hvor Lue gik i baggangen for at spise og Soduko gik
bagefter. I løbet af 10 sekunder havde Soduko overfaldet Lue meget voldsomt
og i al tumulten blev Vaar så bange, at adskillige vaser mv. røg på gulvet,
i hendes forsøg på at komme væk. Stuen lignede en krigszone, igen med
vand over det hele.
Nu var det slut med at forsøge sammenføring med de andre - det gik simpelthen
ikke. Når Soduko var alene inde hos os, gik det fint, men han måtte så sove i
løbegården og så græd han:-( Hvad gør man så?? Jeg ville gerne beholde ham
og udstille ham, MEN det er helt, helt forkert at have en kælekat til at bo i løbegård,
bare for at jeg kan tage ham på udstilling - for min skyld!
Alternativet var omplacering, men jeg ville ikke sætte ham til salg, den helt rigtige
familie skulle nok dukke op! og det gjorde de:
Mie og Brian var på besøg for at købe Ægir fra Razz' og Gefions kuld. De skulle
selvfølgelig se Ægir's far og der gik Soduko i løbegården ved siden af. Han kastede
sig, som sædvanlig, når nogen kom ud til ham, over dem og krævede at de KUN
kælede med ham, og de fandt ham ligeså fantastisk, som vi selv gør. Snakken
faldt på, at han nok skulle have et nyt hjem, og Mie mente helt bestemt, at hendes
forældre ville være de helt rigtige. De havde allerede forelsket sig i ham, ved at kigge på min hjemmeside.
Marianne og Bert kom fra Brøndby for at se Soduko og de blev godkendt med det
samme.... af både os og Soduko. Nogle dage senere kom de for at hente ham, der
var næsten ikke plads i bilen, de havde tømt en dyrehandel for katteting til ham :-)
Jeg må indrømme, at jeg græd, da bilen kørte ud af indkørslen, men jeg ved også at
Soduko får det hjem som kælekat i sofa og seng, som han fortjener. Jeg er meget
taknemmelig for, at jeg fik lov at have denne skønne kat, selvom det ikke blev for
altid, som jeg troede, da jeg hentede ham. Soduko vil altid være hos os, både
i hjertet og igennem hans datter Vaar, som er sin fars udtrykte billede....både i sind
og skind!
Kære Marianne og Bert, pas godt på min dreng og husk, han kan ikke få kærlighed nok!


























