GIC Lindskjalv's Ydun - født 25.03.2003 - female - neuter
NFO a 09 22 blå blotched tabby-hvid (idag ville hun være 03 22, bicolour)

Stamtavle
Udstillingsresultater
HCM-Scanninger

Ydun er datter af CH Lindskjalv's Frigg og Europa's Jeppe Højris. Hun var en
utrolig charmerende, kærlig og elskelig killing. Som voksen er hun en blid og
stille kat. Selv når hun er i løbetid, kvidrer hun kun ganske stille. Hun er 
den, der stille kommer op i sofaen og læner sig ind til mig. "Dytte", som vi
kalder hende, finder sig stille i alt, hvad vi gør ved hende. Hun er simpelthen
den mest venlige kat (næst efter hendes mor Frigg), vi har.

Hun har sin mors lidt ekstreme udtryk enten elsker man det (det gør jeg!)
eller også (som nogle dommere) bryder man sig ikke om det.

Da vi fik Rasputin hjem fra Norge, var Ydun helt fantastisk. Hun passede på
ham og hjalp ham til at falde rigtig godt til i vores familie. Da Percy kom fra
Sverige blev han også "indlemmet" i Ydun's "Legestue" - faktisk allerede
dagen efter hans ankomst.

Hun får af og til "en på hatten" af mormor Nutte Gris eller moster Freja, men
det preller af på Ydun - hun lægger sig bare og tænker "sådan en strigle, 
nå det går nok over". Intelligensen (eller manglen på samme, har hun helt
sikkert fra sin mor...)

Ydun er 3. generation hos os og har fået 2 kuld, begge med Percy.

Ydun har 2 gange i foråret 2007 været på besøg hos Soduko uden held. Hun er en stor ("flæskefed") hunkat, som altid ser lidt gravid ud og hun er meget, meget stille i sit løb. Derfor opdagede jeg først den 22.6., at hun var højdrægtig. En tilbageberegning viste, at hun skulle føde 23.-24.6. for hun var åbenbart blevet drægtig ved 3. besøg hos Soduko.

Den 25.6.07 om morgenen gik fødslen igang, men det var helt forkert. Den første killing blev født kl. 09.45 og den havde defekte (sammenkrøllede) bagben og næsten ingen hale. Jeg var helt i chok. Heldigvis er netværket i skovkatteverdenen godt og jeg ringede til Elaine, som henviste mig til en opdrætter, der havde erfaring med krøllede ben. De kan, hvis det er "frøben" rettes ved hjælp og massage og bevægelse. Jeg tog et billede af killingen og sendte på mail. 

Desværre kunne denne opdrætter kun bekræfte mine bange anelser, det her var ikke krøllede ben, det var en deformitet. Jeg havde kontaktet min dyrlæge, som ville komme omkring middagstid. 

I mellemtiden blev killing nr.2 født. Den havde okay ben, men kun ca. 1 cm hale. Jeg tog kontakt til en anden skovkatteopdrætter, der havde fået killinger lørdag. Hvis killing nr. 2 klarede det (det kan man jo godt uden hale) , ville jeg forsøge at låne 2 killinger, så den ikke skulle vokse op alene. De ville gerne "låne" mig 2 killinger, hvis min killing overlevede.

Ingen af killingerne ville patte og en nærmere undersøgelse viste, at begge havde ganespalte og derfor ikke kunne drikke. Ydun havde ordnet navlestrenge og spist moderkager, men var nu helt uinteresseret i killingerne, idet de jo ikke forsøgte at patte. Hun var helt klar over, ligesom mig, at det her var helt forkert.

Jeg gik rundt i huset og græd og græd, indtil dyrlægen kom. Han kunne kun bekræfte, at begge 
killinger havde ganespalte og at det var en deformitet, der gav de sammenkrøllede bagben. Beslutningen var ikke svær, begge killinger skulle aflives og Ydun skulle steriliseres.
 
Hun har tidligere haft killinger med halefejl. Denne gang skyldes tragedien helt sikkert ikke noget genetisk, men noget miljøbetinget. 

I de først 3-4 uger, hvor skeletterne dannes, er der sket noget.  Jeg har studeret vores kalender, tænkt så det gjorde ondt, men ikke kunnet finde en årsag. Måske skyldes det stress, måske har hun været i nærheden af rengøringsmidler som er giftige (selvom vi er MEGET påpasselige med at have det gemt væk), måske Ferramol sneglegift, som skulle være så uskadeligt, at fugle og pindsvin kan spise snegle, som har spist det. Jeg ved det ikke, men det er den VÆRSTE oplevelse i mit liv som opdrætter. Man er så hjælpeløs og lille, når naturen viser sig fra sin allerværste side.
 
Jeg har sat et billede på her af killingens bagben. Det er et voldsomt syn, men måske kan det være til hjælp for andre.

Det var en meget stærk oplevelse for mig, nok også fordi jeg siden starten, aldrig har oplevet
noget sådant. Nu har jeg erfaret, hvor lidt vi som mennesker egentlig kan styre naturen, selvom
vi mange gange mener os klogere.

Mange, mange tak til de mennesker, som har hjulpet mig med råd og vejledning og som har gjort alt, for at overbevise mig om, at det ikke var min skyld. I aner ikke, hvor vigtigt det var, at I havde tiden til at snakke!

Ydun har det godt nu og killingerne er begravet ved deres mormor Frigg i haven. De har fået navne, det mente både Camilla og jeg, var det rigtigste, de var - trods deres handicap - et par meget smukke og store killinger som kæmpede for at patte og leve, men ikke kunne.

Tandgnost og Tandgrisner:
(Tandgnisle og Tandglese)
Thors to gedebukke der trækker hans stridsvogn. Når Thor bliver sulten kan han slagte og spise dem. Når de er spist, lægger han knoglerne over i skindet, svinger sin hammer Mjølner, og straks bliver de levende igen. Man må dog passe på ikke at brække knoglerne. Det gjorde Tjalfe engang for at spise marven, og så blev den ene buk halt og Tjalfe måtte sammen med Røskva følge med Thor som hans trælle.

De venter nu med mormor Frigg ved Regnbuebroen.




Ydun:
Gift med Odins og Gunløds syngende og spillende søn Brage. Frugtbarheds- og kærlighedsgudine.
Ydun har en skål med foryngelsesæbler, som hun deler ud til Aserne og Asynjerne hvert år fra
deres 25 års fødselsdag. Når man spiser af æblerne bliver man et år yngre og holder sig derved evig ung.
Ydun har været elskerinde til de fleste af guderne. Hun kendes også under navnet Idun.